In the middle - of Nowhere…

Er stadig hos Anders. Nyder det, selvom jeg samtidig frustreres lidt over ikke at kunne gå til eksamen (grundet hjernerystelse). Har brugt dagen på at forsøge at finde ud af, hvordan vaskemaskine og tørretumbler fungerer. Det sidste måtte jeg skrive til Anders om, - og har faktisk ikke helt løst mysteriet endnu: Hvordan får man tøjet ud af det uhyre!!

Har hygget mig med at rive i lidt ukrudt mens solen skinnede og Sønnen hoppede i trampolin. Bagefter dagens udfordring: At få sønnen i bad under besværlig bruser, - mest besværlig på grund af besvær med at styre varmt og koldt vand.

Efterfølgende har jeg skrevet et par mails til et par andre studiesteder, hvor jeg måske, hvis de vil tillade det, kan afslutte mit studie, - hvis det nu skulle blive aktuelt at flytte mig lidt…

Har desuden fået ringet til kørelærer, - så må vi se, om han nu også husker at ringe tilbage, for han var på vej til en teoriprøve. Har også talt med revalideringsrådgiver, som stadig frustreres over lægens udtalelse. Det bliver spændende at se, hvor det hele ender… Et eller andet sted kunne det måske se ud til at situationen ændrer sig på en måde, så det slet ikke bliver aktuelt, - men jeg lader nu sagen køre videre indtil videre. Rådgiveren skulle uanset have fat i lægen, - og lad hende da endelig det, bare jeg slipper! Er virkelig stadig vred…

Sidst men ikke mindst har jeg bokset med at finde en indgang til vores nye kommunikationssystem på studiet… Det er ikke gået så godt. Jeg skal gerne have fat i studievejlederen… Det kører så ikke lige… Og ringe… nej… Hellere mail, det plejer vi, mere akut er det ikke.

Hovedpine, min tur til at komme i bad og måske skal jeg lige forbi den tørretumbler og se om jeg kan lure den…

Gemt i: Hverdag d. 10. maj, 2010 | 1 kommentar »

Det er en skidt blanding at være følsom og tænksom, og samtidig være utålmodig og have behov for handling. Helst lidt fart på hele tiden, så vi ikke går i stå. Dvæle i de øjeblikke, som hverdagen byder, i de stille stunder, - men bedst når resten suser derudaf, ellers bliver stilheden for tung, tankerne for trange og giver ikke plads til alt det der kunne være.

Jeg er ikke god til at vente. Bliver utålmodig og frustreret, især hvis det er de andre jeg skal vente på.

Til trod for dette vender jeg tanker igen og igen… Fortid… Nutid… Drømme og ønsker… Følelser og behov…

Allerede for en uge siden, havde jeg lyst at spørge Anders, om vi ikke blot skulle tage det udgangspunkt, at jeg flytter op til ham og så tage resten af verden derfra. Jeg ved han gerne vil. Jeg ved, at jeg gerne vil… tror jeg nok, for der er bare så meget jeg ikke kan overskue, som skræmmer mig lidt. Jeg sagde ikke noget, selvom jeg godt kunne fornemme min egen energi ved den tanke…

Gemt i: Det filosofiske hjørne, Livet, Tanker d. 9. maj, 2010 | Ingen kommentarer »

Anders og jeg talte allerede tidligt om, hvor og hvordan, hvis vi på et tidspunkt skulle flytte sammen, delvist på grund af den nuværende store geografiske afstand.

 Jeg holdt på det tidspunkt fast på mit ønske om at blive i mit eget område, som jeg vendte tilbage til (endnu engang) for et år siden. Jegh ar efterhånden boet mange steder, og var egentlig, da jeg gik fra Erik, og siær efter at have opdaget og accepteret graviditeten, blevet engi med mig selv om, at det var fint at blive. På den måde ville jeg vide, hvad jeg havde at gøre med såvel rent praktisk med indkøb, udflygter, kommune, børnehave, skole osv. Som i forhold til sociale kontakter, mit netværk og min familie. Hvor man gør hvad og hvordan…

Naturen er rar i området. Transportmulighederne er fornuftige også uden bil, - nå ja, bortset fra transporten til mit studiested, som er noget nær håbløs!

Jo, det var lige der jeg ville være! Efter fødslen ville det være muligt at opbygge en fornuftig kontakt mellem Erik og barnet, hvis Erik blev i området, hvad jeg regnede med, at han ville gøre. Desuden var der tale om at sønnen skulle “udredes” af en psykolog i børnehaven.

Jo, jeg havde planer som virkede fornuftige, og hvor der var taget hensyn til det meste. Sønnen med børnehave, legekammerater, udredning, Mormor og fornuftig kontakt til hans far. Den lille ny med kontakt til far, ikke mindst ved at kunne ses i hverdagen, - måske spise fast sammen en gang om ugen, eller noget andet… Hvad ved jeg! Erik var med på ideen, da jeg præsenterede den første gang. Og gode muligheder for babysitting. Gode venner i nærheden og en del lidt løsere bekendtskaber, som kunne trækkes tættere på med tiden.

Jeg havde en idé om, hvorj eg ville bo, havde forholdt mig til mit studie og transport til og fra. Tæt på ligger desuden et par gode og større byer med let adgang til blandt andet kultur, oplevelser og mere specielle indkøb.

Så med ét blev verden vendt på hovedet.

Aborten. At det viste sig at tiltag omkring sønnen end ikke er blevet sat i værke endnu eller er på trapperne. At børnehaven måske slet ikke er det rigtige tilbud til en dreng med hans behov. Erik som sidst sagde, at hvis jeg ikke ville lade ham overtage mit indskud og lejligheden, så skulle vi slet ikke ses mere! Bøvl med kommunen grundet lægen, hvilket kan få den betydning, at jeg er nødt til at flytte tættere på mit studiested. Og nok så vigtigt forelskelsen i Anders og ønsket om at gøre det hele godt og rigtigt sammen med ham.

Nu står jeg så her på kanten af en beslutning om, at det måske ikke er så alt overskyggende vigtigt at blive i mit område…

Gemt i: Livet, Sønnen, Tanker d. 9. maj, 2010 | Ingen kommentarer »

Tårer. Med ét, uden sammenhæng med nuet som er rart og nært. Musikken som med et trænger dybt ind i mig og fylder mit bryst med gråd.

Billeder som løber for mit indre blik, trækker dybe spor.

Først billeder af et sted, en stemning, et std jeg var engang. Min seng, Sønnens værelse ved siden af, stemning af dagens afslutning, ro og Sønnen der sover. Men jeg er ikke dér, den stemning kommer ikke igen, ikke lige dér i hvert fald, var der måske egentlig aldrig…

Dernæst følger den række af billeder, som næsten står på lur, når en trist stemning og en serie af billeder fylder mig.

Græder til billeder og stemninger fra en fortid som med et synes ganske nærværende. Min fars dødsleje, det hvide rum, de foldede hænder, de hårde knæ og det glatte ansigt. Gangen udenfor hans stue på hospitalets intensivafdeling. Jeg så ham først, da han var død og gjort i stand. Var som 14-årig allerede ganske bevidst om, hvordan billeder lagrede sig i min hukommelse. Billedet af min far tilkoblet slanger, maskiner og gennem halsen tilkobet et iltapparat. Det billed ville jeg ikke bære med videre. Han var alligevel ikke rigtig tilstede mere. Alligevel er jeg glad for, at jeg valgte at se ham efter hans død.

Billederne, stemningerne afløses hurtigt af nye. Sønnen da han var spæd, frygten for at der skulle ske ham noget ondt, for at miste ham. Frygten så stor at jeg græd som pisket da jeg endelig fik sat ord på. Dernæst lettede det. Ord har altid gjort mig godt.

Dernæst den hårde afvisning fra Erik. Ingen ord, bare afvisning og han lagde sig i stuen på en madras. Midt i min angst over tanken om at miste sønnen, som virkelig plagede mig. Pludselig denne knude i maven af sorg og vrede i ét. Hvorfor var han sødan? Og… Gjorde jeg noget forkert? I det nu kunne jeg dengang ikke handle anderledes og han forstod det ikke, - ville ikke?

Gemt i: Fortid, Tanker d. 9. maj, 2010 | Ingen kommentarer »

Har holdt fødselsdag for Anders’ yngste søn. 11 år. Hyggeligt morgenbord. Anders’ ex-svigerfar og dennes kone var her nogle timer. Specielle, men rare mennesker, især var han meget imødekommende og sagde før de igen skulle af sted, at Sønnen og jeg var velkomne i familien.

Sønnen var nu ikke helt tilfreds med begrebet Morfar, som blev introduceret af den rare mand, som tidligere havde givet ham 100 kroner, da han gav de andre børn fødselsdagspenge.

10 til bords ved morgenbordet. De andre var Anders’ ex, fødselsdagsbarnet, datteren, den ældste søn og hans kæreste. Og nå ja, omtalte bedsteforældre samt Anders, Sønnen og jeg. Det var rigtig hyggeligt, selvom jeg godt kan mærke, at jeg stadig holder mig noget tilbage med alle disse relativt nye mennesker. Det passede mig storartet, at fokus var på fødselsdagsbarn og hans morfar.

Gemt i: Familie d. 9. maj, 2010 | Ingen kommentarer »

Har været igang med hårtrimmeren og klippet Anders. Følte mig noget utryg ved det, men synes egentlig at resultatet er blevet okay, min ringe erfaring taget i betragtning.

Har tidligere klippet sønnen. Kasserolle-frisure om vinteren og trimmet om sommeren. Frisøren var helt imponeret over den synlige “rest” af en kasserollefrisure, da jeg besluttede, at sønnen nu er for stor til mine skæve klipninger, og tog ham til den lokale frisør.

Ser på Anders, gennem vinduet i døren, mens han tager flaget ned. Dejligt at se på ham. Er håret blevet for kort?

Gemt i: Hverdag d. 9. maj, 2010 | Ingen kommentarer »

Jeg begynder at savne at have et hjem. Slippe for at bo i poser, tasker og bunker. Have mine ting omkring mig. Vide at dét er hjemme. Hygge om det. Ikke konstant være på besøg på en eller anden måde, - uanset hvor meget andre, inkl min mor, siger at jeg bare skal føle mig hjemme. Kunne forholde mig mere til mine egne mål og behov. Kunne opbygge de rammer og den struktur, som jeg selv og sønnen især har sådan behov for. Have ro til at fokusere på det vigtige og vide, at herfra, fra mit hjem går resten af min verden.

Jo, efter snart tre måneder uden et hjem begynder behovet at presse sig på.

Gemt i: Livet, Stemningsbilleder, Tanker d. 8. maj, 2010 | Ingen kommentarer »

Så kom den første menstruation efter aborten. Jeg havde fået at vide, at den nok ville være anderledes, måske ikke rigtig komme igang. Det passede så ikke i mit tilfælde! Jeg har blødt og bløder i mængder som mine normale bind ikke kan holde på. I løbet af natten har jeg smidt to par trusser i skraldespanden, fordi de var gennemblødte. Det sidste par til trods for, at jeg havde natbind på. Det har været voldsomt, gør mig træt.

Kan mærke, at det gør mig lidt sart. Måske fordi min opmærksomhed er delvist rettet imod om jeg nu snart bør gå på toilet igen. også på grund af de mange gange min søvn er blevet afbrudt i nat.

Umiddelbart ubehageligt, at det sker, mens jeg er hos Anders. Men ikke så slemt endda. Han tager det i hvert fald roligt og helt naturligt. Det er rart, - selvom han driller lidt med min generthed over det. Møgunge

Gemt i: Helbred d. 8. maj, 2010 | Ingen kommentarer »

Sidder og blogger på en blok…, mens jeg drikker en kop kaffe. Blev så frustreret over lægens udtalelse til kommunen, at det måtte ud af systemet. Så må det komme på bloggen lidt senere.

Købte pen og en blok og lod ordene og vreden flyde.

Nu kan jeg trække vejret igen.

(Skrevet kl. 12.02)

Gemt i: Blogteknik d. 7. maj, 2010 | Ingen kommentarer »

Der er nu ingen, der skal få mig ned med nakken (igen). Det var rigeligt at forholdet til Erik fik mig ned i flere år. Det var jeg også selv skyld i, - jeg kunne som det mindste være gået noget før! Men blev og prøvede alt.

Jo, jeg har en plan! Nu skal der først ryddes op. Jeg skal ud af lejligheden, Erik skal ud. Jeg skal finde ud af, hvor jeg så skal hen, hvad der nu skal ske rent boligmæssigt. Men det er nu ikke så håbløst, det er mere at finde ud af hvor. Egentlig er det ikke så forandret som før, andet end at mulighederne geografisk er øget, da jeg ikke er bundet til kommunen. Jo, der skal ro på boligsituationen. Jeg savner at have et hjem, - og et fornemmer jeg også at sønnen gør.

Desuden skal det kørekort i hus. Og jeg kan forhåbentlig komme igang med at skrive mine eksamensopgaver lige om lidt.

Der skal søges slut-lån ved SU, så der i hvert fald kommer noget ind på kontoen.

Så skal der holdes sommerferie med dejlige Anders. Det trænger jeg til og glæder mig usigeligt til at have tid sammen.

Så kommer det nye semester. Nogle eksaminer skulle gerne komme i hus her og jeg kan begynde at arbejde med mit sidste liniefag, og de pædagogiske fag som hovedsagligt skal læses op. Anders siger, at han er godt til at strukturere. Det må komme an på en prøve. For det flyder lidt for mig, kunne nok være godt med en fornuftig studieplan.

Jeg gør mig tanker om at tage noget vikararbejde, på den måde kan jeg slippe for kun at være på lån, - og kan samtidig få lidt af den erfaring, som de skriger efter, når studiet er afsluttet.

Optimistisk? Ja. Andre kan klare det. Så kan jeg også. Det drejer sig om ét år, hvis jeg får ordentlig styr på tingene. Det må og skal kunne lade sig gøre.

Jeg vil kontakte et par seminarier, for situationen gør det lidt besværligt med det som jeg nu er tilknyttet. Måske der er bedre løsninger. Ellers bliver jeg hængende men må nøjes med at møde ind, når der er deltagelsespligt.

(Skrevet kl. 11.55)

Gemt i: Bolig, Tanker, studie d. 7. maj, 2010 | Ingen kommentarer »